Aktuelt:
Voerladegård-
bogen  1

Tak for mad

Datahjælp
Voerladegård
Gæstebog
Bytur
Telefonliste
Virksomheder

Email adresser
Skoler
Dagpleje
Foreninger

Fællesrådet
Aktiviteter
Historien
Kirken
Forsamlingshuset
Bogen
Tegneserien

Oplysninger

 

Forsamlingshuset

 

Den historiske baggrund for forsamlingshusene skal nok findes for godt 100 år siden, da partiet "Højre", på trods af at være et mindretal i Folketinget, styrede Danmark med provisoriske love. Det fik flertallet, grupperet omkring partiet Venstre, til at starte en folkelig bevægelse omkring skytte- og gymnastikforeninger. Da Højre lukkede skolerne for denne bevægelse, byggede den selv forsamlingshuse ud over det ganske land, forsamlingshuse, hvor ungdommen mødtes til sport og dilettant og de mere modne til foredrag og debat. Man kan næsten tale om små højskoler i landsbyerne. Husene blev også rammen om familiens fester fra dåb, konfirmation, bryllupper og runde mærkedage til begravelser. Disse fester var også landsbyens fester. Et forsamlingshus var landsbyens fælles festhus. Byen fik sit første forsamlingshus engang i 1880'erne, det nuværende blev bygget i 1956 ved en stor, fælles indsats fra områdets indbyggere. Inden for de sidste 5-6 år har huset været igennem en gennemgribende modernisering, så det i dag fremstår som et flot sted til familiefester. Lokal området nyder godt af, at alle disse "fremmede" med deres lejemål er med til at opretholde det økonomiske grundlag for, at vi kan beholde et samlingssted til fællesspisning, aktionærfest, efterårsfest, andespil mm. Når man flytter til området, får man tilbudt at købe en aktie, hvilket svarer til et medlemskab. Et sådant giver rabat, når man lejer sig ind i huset. 

Velkommen i Forsamlingshuset!

Forsamlingshuset i Voerladegård 2003

Arrangement Dato Tidspunkt
Fællesspisning Datoen bestemmes fra gang til gang af de enkelte madlavningshold. Kl. 18:00 eller 18:30

Bliv andelshaver i forsamlingshuset
Støt den fortsatte drift af dit forsamlingshus og få samtidig rabat hvis du selv skal bruge huset. Du skal blot købe et andelsbevis til kr. 100,- (engangsudgift) det efterfølgende år betales kontingent kr. 200,- (pr. år.) Kontaktperson: Kasserer Jens Chr. Jensen eller en fra den øvrige bestyrelse.

Leje af forsamlingshuset
Har du brug for at leje forsamlingshuset er prisen pr. dag kr. 1.500,- for andelshavere og kr. 1.900,- for alle andre. I prisen er inkluderet vand, el og varme samt fri brug af køkken, service, borde og stole. Der er også mulighed for at benytte husets kok, hvis dette ønskes.
Kontaktperson: Formand Michael Thygesen.

Andelsselskabet Voerladegård Forsamlingshus
Formand: Michael Thygesen, Holmedal 38, tlf. 7668 9999
Kasserer: Jens Chr. Jensen, Kirstinelund 18, tlf. 7578 2959
Sekretær: Peter B. Bengtson, Kirstinelund 17, tlf. 7578 2929
Best. medlem: Torben Vartenberg, Kirstinelund 30, tlf. 7658 9028
Best. medlem: Klaus Christensen, Galgebjergvej 20, tlf. 7578 2130
Best. medlem: Kurt Sand, Kirstinelund 19, tlf. 7578 2978
Best. medlem: Lene Petersen, Galgebjergvej 25, tlf. 7578 2255

 

.
Opdateret: 23. januar 2003

 

Advarsel!
Sidens indhold er forældet, og kun medtaget af historiske årsager.


Advarsel!
Sidens indhold er forældet, og kun medtaget af historiske årsager.