| Voerladegård
og Omegns Jagtforening af 1975 er en aktiv lokalforening . Foreningen har et medlemstal
på ca. 100. Jagtpolitisk betyder vores tilknytning til Danmarks Jægerforbund, at du
sammen med næsten 85.000 andre jægere kan være med til at påvirke udviklingen,
således at jagten i fremtiden kan bevares som en del af den samlede danske
naturforvaltning. Som medlem af foreningen får du mulighed for at deltage i
lerdueskydning, riffelskydning, undervisning i jagt og naturpleje til den tvungne
jagtprøve samt hundetræning som f.eks. apportering og lydighedstræning. Desuden får du
mulighed for at deltage i vore klubaftener i forårs- og sommerperioden, hvor vi arbejder
med vildtopdræt og udsætning af vildt samt biotopforbedring. I jagtsæsonen har vi fire
jagter for medlemmer: To jagter på ænder og to fasanjagter. Desuden afholder vi i
vinterperioden fællesjagter på ræv og laver fiskearrangementer. Som medlem modtager du
bladet "Jæger" 11 gange årligt. "Jæger" udgives af
hovedorganisationen Danmarks jægerforbund. Her kan du læse om jagt, flora fauna, miljø,
etik, uddannelse, våben, jagtudstyr og love og regler. Desuden er der spændende
jagtberetninger fra ind- og udland.
Foreningens generalforsamling afholdes hvert år i september. Foruden deltagelse i de
mange aktiviteter betragter mange af vores medlemmer også det sociale samvær som et
meget vigtigt element i deres medlemskab. I bestyrelsen er vi overbeviste om, at du vil
få glæde af et medlemskab af foreningen, og vi skal gøre, hvad vi kan, for at du må
føle dig hjemme iblandt os.
Du er altid velkommen til at kontakte os i bestyrelsen, hvis du har spørgsmål.
Erik Frøsig
Fmd. |