NYBYGGERNE

En klassisk tilflytterhistorie
Eva og Rasmus flyttede i 2004 til Blegsø Banke i Voerladegård i et nybygget træhus med udsigt over marker og bakker. De var med til at forme fællesskabet i det nye kvarter.

"Vi boede i en mindre lejlighed i hjertet af Aarhus", fortæller Eva og tilføjer: "Vi ønskede at flytte væk fra byen, ud til skov og vand og begge ting fandt vi i Voerladegård" "På den måde er vi en klassisk Voerladegård-familie", supplerer Rasmus. "Mange er tilflyttere fra de større østjyske byer, hvor unge flytter til efter endt uddannelse". Både Eva og Rasmus arbejder stadig i Aarhus.

Billigt at bygge i Voerladegård
images
images
images

Det var også udsigten til at bygge et kvalitetshus til billige penge, der trak parret til landsbyen ved Mossø. "Grundpriserne er så lave, at vi har haft en million mere at bygge for i forhold til mange andre byggegrunde i det østjyske", fortæller Rasmus. "Vi kunne nøjes med et kreditforeningslån og undgå de dyre banklån - det er svært for førstegangskøbere".
Eva og Rasmus byggede selv huset, hvilket gjorde projektet endnu billigere. Med baggrund som håndværker havde Rasmus håndelaget til at gå i gang med projektet: at færdigbygge et råhus af træ, leveret fra Sverige. Selve byggeriet gik smertefrit, men Eva har et godt råd til husejere, der bygger på en ny byggegrund: "Vi fik en havearkitekt til at rådgive os med indretningen af haven. Der blev lavet en plantegning med forslag til træer og beplantning og opbygning af forskellige grønne rum. Det har vi været meget glade for, da man godt kan blive lidt rådvild ved at kigge ud på en bar mark".

Pionerånden i et nyt kvarter
Eva og Rasmus fortæller om, hvordan man kan være med til at forme fællesskabet i et nybyggerkvarter. "Når hækkene er ikke-eksisterende, kommer man hinanden mere ved, uden at vi af den grund behøver at hænge ud hele tiden", siger parret samstemmende.
Skolen i Voerladegård ligger tæt på familiens hjem, og drengene Frede og Lasse går selv i skole. "Det er en god, tryg skole og overgangen fra børnehave til skolen er enormt let, fordi begge ting hører under samme tag i Landsbyordningen", mener Eva.
"Vi har på ingen måder fortrudt, at vi tog springet fra storbylivet til mere ro og tryghed i Voerladegård", slutter parret.

images
MOSSØ
- når naturen er smukkest
En HEL hal resultatet af aktivt sammenhold
AKTIVT LIV MTB OG
CYKELKLUB

Voer-fest og åben landsby

2018-06-10

FÆLLESSPISNING 11/9

2018-09-11

FÆLLESSPISNING 8/10

2018-10-08

SKRIV DIG OP TIL VORES MAILING-LISTE