BREAKING: Vi har søgt – og fået – 24845 kr. fra Landsbypuljen i Skanderborg til genetablering af legepladsen ved skoven. Det er vores nye lokale “trepart”, der samarbejder om legepladsen: VIF, spejderne og Voerladegård og Omegns Borgerforening.
Borgerforeningen står for det formelle ansvar. Et underudvalg under Borgerforeningen har søgt midler og skal i gang med genetableringen. Først skal formalia på plads ift. byggetilladelse og andet papirarbejde. Senere kommer der praktiske arbejdsopgaver til. God vind med det videre arbejde, Marie Bjerre Ludwigsen og Nana Aagaard Jørgensen – SKØNT at ansøgningen faldt i god jord. Læs mere om legepladsen i dec. Voers Blad, der netop er udkommet.