Fællesspisning d. 25/11 kl. 18-20

Tirsdag den 25. november kl. 18.00 inviterer Madholdet til fællesspisning i Voers Hus – en aften med god mad, hygge og nabosnak. Menuen står på hjemmelavet grøntsagslasagne med frisk spidskålsalat, gnavegrønt og flutes, efterfulgt af en lækker isdessert med kaffe eller te.

Det er den slags aftener, der samler byen – så tag gerne naboen, vennerne eller familien under armen og vær med til en hyggelig stund i fællesskabets tegn.

Prisen er 60 kr. for voksne og 30 kr. for børn (3-12 år). Øl og vand kan købes til rimelige priser.

Tilmelding og betaling skal ske senest onsdag den 19. november til Lone Bagge på tlf. 61693378. Husk at notere navn samt antal voksne og børn ved tilmeldingen.

Vi glæder os til at se jer!

Hilsen Madholdet
Dorthe og Steen – Edel og Kent – Louise og Peter – Mette og Claus – Lone og Ole – Ditte og Steen – Tina og Jesper