Kære borgere i Voerladegård,
Trafiksikkerheden omkring Sportspladsen og Spejderpladsen har været et omdiskuteret emne i byen længe. Nu tager vi fat på det og arbejder på konkrete løsninger, der kan gøre området tryggere for alle – ikke mindst børnene.
Vi oplever desværre for høj fart, uhensigtsmæssig parkering og indimellem brug af mobil under kørsel. Der har også været et par situationer, hvor børn har været tæt på at blive påkørt. Heldigvis uden alvorlige skader.
Der er god opbakning til projektet fra VIF, Spejderne, Borgerforeningen og lodsejere, og vi har nu skudt en lille arbejdsgruppe i gang med det formål at skabe mere sikker trafik omkring Sportspladsen og Spejderpladsen.
Nogle af de kommende tiltag kræver økonomisk støtte, fx skilte, og derfor håber vi også, at byens borgere har lyst til at støtte projektet.
💰Et bidrag – stort eller småt – kan sendes på MobilePay: 0607KW Beløbet er valgfrit og går ubeskåret til de konkrete løsninger, der skal forbedre trafikken til og fra Sportspladsen og Spejderpladsen (eksempelvis trafikskiltning, forbedring af parkering osv.).
Vi vil løbende informere på Facebook og hjemmesiden om de tiltag, der sættes i gang. Tak for opbakningen – og pas godt på hinanden i trafikken ❤️
Nanna Lund, Pernille Guldbæk Christensen, Henning Jensen, Brian Toft, Rene Mogensen, Rolf Teo Sveen og Michael Kehlet