FORSAMLINGS HUSET
Midt på hovedgaden i Voerladegård ligger forsamlingshuset, der altid har dannet en vigtig ramme omkring talløse bryllupper, fødselsdage, fester og sociale aktiviteter i byen.
FÆLLESSPISNING - hvor byen mødes til hverdag; afslappet og uhøjtideligt men super-hyggeligt såvel for gæster som madhold.
BØRNEDISKOTEK - Hvor byens børn fra 0.- 6. klasse giver den gas med dans og festligheder.
BANKO - Old-school m. gode præmier.
LOPPEMARKEDER - Hvor man under hyggeligt samvær kan få solgt ud af sine ejendele eller finde netop det, man står og mangler.
VOERFESTEN - Hvor byen mødes til fest både uden- og indendørs i juni.
ØLBRYGGER LAUGET
LINEDANCE (VIF)
Generalforsamlinger, foredrag og meget mere…
Selve huset er stort, lyst og rummeligt og indeholder faciliteter til både små og store fester, med et nyrenoveret og moderne køkken. Huset er delt op i Store Sal, der uden problemer kan huse 100 personer, samt Lille Sal til mindre og mere intime arrangementer med god plads til omkring 30-40 personer.